I min bog "Følelserne i den pædagogiske hverdag - måden at gøre det på i vuggestuen" har jeg givet et bud på, hvordan den professionelle omsorgspersons mentale  og følelsesmæssige velbefindende kan aflæses i hverdagen, og hvordan det kan smitte af på omgivelserne.

Jeg har skrevet, om min måde at være vuggestuepædagog på.

Jeg har igennem nogle år samlet hændelsesforløb og teoretisk materiale, der kan danne et billede af de krav der stilles til nutidens småbørnspersonale.

Jeg oplever at ny videnskabelig forskning, gør at det pædagogiske håndværk i hverdagen bliver sat på en prøve. Pædagogiske redskaber kan ikke kun være intellektuel viden, men de skal integreres og leves ud i hver enkel medarbejder – fordi det vigtigste pædagogiske redskab er os selv. Vores empati og vores evne til at navigere i en verden af følelser, lyster og behov skal fungere i de økonomiske og fysiske rammer, vi nu er tildelt. Det kan skabe frustration, medmindre vi er bevidstgjorte om det.

Derfor giver jeg her mit bud på ”at få det til at give mening”, både for dem som står med en helt ny børne- og/eller personalegruppe, og for dem som i egen eller gruppens interesse har brug for status og ny bevidstgørelse.

Målgruppe: Al pædagogisk (faglært og ufaglært) personale i vuggestue, dagpleje og integrerede institutioner og pædagogstuderende der er i praktik. Alle former for ledere i disse institutioner, der vil støtte og udvikle medejerskab for institutionens mål og visioner.